Min rejseguide til de mest berømte diamanter.

Sommerferien ligger lige foran os. Håber du har nogle spændende planer. Hvis du skal til London, Paris, Washing DC eller Dresden i Tyskland er her de fem museer hvor du kan se episke diamanter – og måske endda tage en selfie.

The Hope Diamond, The Smithsonian, 

Washington, D.C.

Da Harry Winston donerede den legendariske Hope-diamant til Museum of Natural History i Washington, D.C. i 1958, sendte han stenen med det amerikanske postvæsen for 2,44 dollars. Det var et tilsyneladende risikabelt træk i betragtning af, at den 45,52 karat store blå diamant af nogle er blevet vurderet til mellem 200 og 300 millioner dollars; andre siger, at den er uvurderlig.

Men Harry Winston mente, at alle skulle have glæde af, at se storslåede diamanter og ædelstene, og derfor donerede han Hope-diamanten og andre berømte sten til offentlige institutioner.

Millioner af besøgende står hvert år i kø for at se Hope-diamanten, som er midtpunktet i museets Hall of Gems. Indtil Hope diamanten kom frem i lyset, vidste de fleste ikke, at diamanter kunne være blå. På det seneste har fantastiske blå diamanter fanget offentlighedens opmærksomhed med rekordstore salg, herunder den 14,62 carat store Oppenheimer blå diamant, som indbragte 57,8 millioner dollars i 2016. Og den er endda ikke ikke engang i nærheden af størrelsen på den blå Hope-diamant der vejer hele 45,52 carat.

Bemærk, at den gennemsnitlige caratvægt for en diamantforlovelsesring ligger på omkring en carat, så Hope er næsten 50 gange større!

Hope diamanten blev i 1600 tallet opdaget i de berømte Golconda-miner i Indien og købt af den franske købmand Jean Baptiste Tavernier, som solgte den til kong Louis XIV i 1668, hvor den forblev indtil den franske revolution. Den blev stjålet, dukkede op igen i en ny slibning, skiftede hænder flere gange og blev i 1911 solgt til arvingen Evalyn Walsh McLean. Da hun døde i 1947, blev den købt af Harry Winston. Der altså donerede den til “The Museum og Natural History” i Washington DC.

Hope-diamanten har en slibrig historie: Den er blevet kaldt en forbandet diamant, fordi flere af dens tidligere ejere blev udsat for død og tragedie, da de var i besiddelse af den. Heldigvis er den nu sikkert under glas og lås og kan ikke skade nogen.

London – Tower of London – The Cullinan

Det historiske Tower of Londons Jewel House er blevet nyrestaureret, så besøgende kan se nærmere på hovedattraktionen:

De britiske kronjuveler. Når de tages frem i forbindelse med historiske begivenheder, som den nylige kroning af kong Charles, er det en påmindelse om briternes overdådige kongelige pomp og pragt, der har holdt i århundreder.

Når det kommer til kongelige juveler, er der intet, der overgår Cullinan I, den massive diamant på 503 carat, der sidder i den britiske krones kongelige scepter. Det er den største farveløse dråbeformede diamant i verden. Denne kæmpe diamant blev slebet af den oprindelige Cullinan-diamant, en rå diamant på 3.106 carat, der blev fundet i Sydafrika i 1905, og som stadig har rekorden som den største kendte rå diamant.

Cullinan blev præsenteret for kong Edward VII, som fik den slebet af Asscher-firmaet til ni større diamanter, som stadig er i den britiske kongelige samling.

Den næststørste er Cullinan II, en 317 karat stor cushion-cut diamant, som er indfattet i den kejserlige statskrone.

Aurora Pyramid of Hope, Natural History Museum, London

Når vi tænker på diamanter, tænker vi på hvide eller farveløse.

Men naturlige diamanter findes i næsten alle regnbuens farver. Disse kaldes fancy-farvede diamanter, og i topkvalitet er de bemærkelsesværdigt sjældne. For hver 10.000 hvide diamanter er kun én klassificeret som fancy eller med målbar farve. Det er det, der gør Aurora Pyramid med 296 fancy-farvede naturlige diamanter til et fænomen.Samlingen blev samlet af de passionerede New York-diamantsamlere Alan Bronstein og Harry Rodman, som brugte mere end et årti på at lede efter fancy-farvede diamanter i alle mulige nuancer.

Aurora-kollektionen viser, at der altid er mere at opdage om naturlige diamanter.

The Dresden Green, Green Vault, Dresden Royal Palace

 

I 2019 blev Dresden Green Vault udsat for et juvelrøveri, der var en film værdig.

Heldigvis var museets mest berømte diamant, Dresden Green, udstillet på New Yorks Metropolitan Museum of Art på det tidspunkt, hvor indbruddet fandt sted. Tyvene blev straks pågrebet, men det tog endnu et år at finde de forsvundne juveler, som nu igen er udstillet på museet.

Dresden Green på 41 carat er en juvel, der kun findes én gang i livet.

Grønne diamanter er usædvanligt sjældne, og en af denne størrelse betragtes som et misfoster i naturen. Den grønne diamant blev opdaget i de historiske Golconda-miner i Indien i 1722 og blev en del af det kongelige hof i Sachsen. Frederik den Store af Preussen var vild med diamanten og fik den indfattet i en hattenål, hvor den stadig kan ses i dag.

The Régent, Louvre Museum, Paris

Hvis Paris er på din rejseplan denne sommer, skal du sørge for at besøge Apollo-galleriet i Louvre-museet for at se museets mest imponerende juvel:

Régent-diamanten på 141 carat, der som symbol på det franske monarkis magt og rigdom har prydet kejser Napoleon Bonapartes sværd og flere kongekroner.

Stenen blev fundet i Golconda i Indien i 1698 og blev oprindeligt købt (nogle siger stjålet) af Sir Thomas Pitt, som dengang var guvernør i den britiske bosættelse Madras. I 1717 solgte han den til hertug Philippe d’Orléans, den franske regent (deraf navnet), som føjede den til den franske krones samling.

I 1792 under den franske revolution forsvandt stenen. Et år senere blev den fundet gemt i bjælkerne på et loft, og i 1800 blev den købt af Napoleon I. Den var midtpunktet i kongelige kroner og regalier, og sidst prydede den kejserinde Eugenies diadem i græsk stil. Den har været en del af Louvres samling siden 1887.

Louvres samling huser også den sagnomspundne Sancy, en 55,2 carat bleggul, dråbeformet diamant, som kan spores 500 år tilbage til Karl den Dristige. Den blev pantsat for at finansiere krige, stjålet, og en loyal tjener slugte stenen i stedet for at overlade den til tyvene. Den blev heldigvis senere fjernet fra hans kadaver.

Vilde historier ikke? Og bestemt værd at rejse efter. 

Jeg ønsker jer alle en god ferie. 

De bedste hilsener 

Trine