Hvor en diamant består af et element nemlig kulstof, er de farvede ædelsten mere komplekse, og derfor klassificeres disse anderledes end diamanter.

Hvis farven er fantastisk, er klarheden og slibning ikke så vigtigt. Mange gange vil du se, at ædelstene er slebet i det, vi kalder ”native cuts” (jeg tror ikke at der er en oversættelse). Ideen i ”native cuts” er, at sliberen prøver at få den bedst mulige farve ud af stenen. Samtidig med at man gerne vil beholde størst mulig vægt. 

Farve bedømmes på forskellige måder:

• Nuancen er det første indtryk af en farve, det er selve stenens kropsfarve. Altså om den er f.eks. pink.  Hue fortæller stenens farve, og om den har et spor af en anden farve, f.eks. orange pink. Normalt foretrækker vi sten med en ren farve. 
• Tonen beskriver om stenen er mørk eller lys, som er klassificeret fra meget lys til meget mørk. De mest værdifulde sten vil være medium lyse, medium og medium mørk.
• Mætningen  er farvens intensitet, altså hvor meget farve stenen viser. Mætninger bedømmes som moderat stærke, stærke eller levende, hvor sidstnævnte er mest værdifuld.

Normalt vil den mest værdifulde ædelsten være den med den reneste kropsfarve og den stærkeste mætning. Det betyder, at den er fuld af farver uden at blive mørk.