Diamantgradering - de 4 C'er

De 4 C’er – Carat, Color, Clarity og Cut – er det globale standardklassificeringssystem, der giver en objektiv måde at vurdere og beskrive kvaliteten og værdien af en diamant på.

Ved at overveje disse fire faktorer kan købere og branchefolk nøjagtigt evaluere og sammenligne diamanter for at hjælpe med at træffe informerede beslutninger om deres køb eller vurdering. 

Specifikt bidrager de 4C’er alle til at bestemme værdien af en diamant. Diamanter med højere karakterer i de fire C’er, såsom fremragende slibning, farveløs farvekvalitet, højere klarhed og større karatvægt, har tendens til at være sjældnere og mere værdifulde, hvilket resulterer i en højere pris. Omvendt kan diamanter med lavere karakterer i disse kategorier have en lavere pris på grund af lavere sjældenhed og ønskværdighed.

Carat
Clarity
Color
Cut

Carat (Vægt)

Vægten af en diamant måles i carat – en carat (1 ct) Svarer til 0,2 gram. Udtrykket ‘carat’ stammer fra den gamle brug af frø fra Johannesbrød til at måle vægten af diamanter, da disse frø har en ret konstant vægt på 0.2 gram. 

I dag har vi ekstremt præcise vægte, og vi ved præcis, hvor meget en diamant vejer.

Størrelsen på diamanter har en enorm indflydelse på prisen. Der er større spring i prisen når vægten går over henholdsvis 0,5 carat, 1,0 carat, 1,5 carat, 2,0 carat osv.

For eksempel er en diamant med en vægt på 0,99 ct billigere end en diamant, der vejer 1,01 ct det samme gælder for de andre vægte. 

En brillant på 1 carat er cirka 6,5 mm i diameter.

Color (Farve)

 

Farveløse diamanter klassificeres ved hjælp af en skala fra D til Z, hvor D er den mest farveløse diamant uden spor af gul. En Z -sten indeholder mest gul, og efter Z kommer de fancy farvede gule diamanter.

 

Og hvad angår prisen, så gælder det at jo farveløs en diamant er, jo mere kostbar er den.

 

Jeg anbefaler normalt diamanter i farven G eller H, fordi de er det, vi kalder ‘næsten farveløse. Det er vanskeligt at se spor af gul i dem med det blotte øje. Hvis man vælger I eller J, får man mere diamant for pengene, men altså også en lille gulligt tone.

Clarity (Klarhed)

Klarhed beskriver mængden af indeslutninger i diamanten. Indeslutninger er uklarheder i eller på diamanten. Dem der sidder udenpå diamanten  kunne poleres væk; det ville dog reducere carat-vægten. Og som vi lige har set, så vil vi gerne have så høj en carat vægt som muligt, derfor lader man nogle gange de urenheder blive.

GIA, der er den absolutte markedsleder for diamant graduering, bruger disse udtryk:

  • FL står for Flawless. Der er ingen indre eller ydre uklarheder under 10X forstørrelse, observeret af en erfaren diamant ekspert.
  • IF er en Internal Flawless diamant, der ikke viser indeslutninger, når den undersøges af en erfaren graderer ved hjælp af 10X forstørrelse. Den kan dog have nogle mindre uklarheder såsom f.eks. små linier på overfladen, eller ekstra facetter. Dette kan fjernes ved ompolering, men det er sjældent, da vi gerne vil beholde så meget caratvægt som muligt. FL- og IF -sten er ekstremt sjældne. Du vil næsten aldrig se sådan en diamant i en smykkebutik.
  • VVS1 og VVS2 har meget, meget få indeslutninger. Disse diamanter indeholder små indeslutninger, som er vanskelige at se selv for erfarne diamant eksperter under 10X forstørrelse.
  • VS1 og VS2 har meget få indeslutninger. VS diamanter indeholder små eller mindre indeslutninger som en erfaren diamant ekspert kan finde under 10X forstørrelse. VS diamanter har typisk små krystaller, skyer eller fjer.
  • SI1 og SI2. SI -diamanter indeholder indeslutninger, der er nemme for en erfaren ekspert at finde. Typisk er disse skyer, krystaller, knuder, hulrum og fjer.
  • I1/P1, I2/P2 og I3/P3. Diamanter, der falder i I/P -området, indeholder indeslutninger, der er tydelige og kan ses af en erfaren graderer uden lup. De kan indeholde større fjer eller krystaller. Som påvirker gennemsigtighed.

De fleste diamanter, du ser i detailbutikker, er i VVS til VS diamanter.

Normalt anbefaler jeg diamanter i VS1- eller VS2 -serien, da prisen i dette interval er meget rimelig, og inklusionerne er usynlige for det blotte øje. Selv ved hjælp af en lup er de svære at se.

 

 

Slibning

 

Diamant sliberne forsøger at bevare så meget vægt som muligt, inden for snævre geometriske og optiske regler, for at skabe den optimale refleksion af lys. Lyset skal reflekteres fra siderne inde i diamanten og reflekteres tilbage igennem toppen af diamanten, og ikke forsvinde ind i stenen. Et sådan slib betegnes Ideal Cut.  Ideal Cut blev beregnet af den Belgiske diamant sliber Tolkowsky i 1919 der med matematiske formler beregnede hvordan man får den perfekte slibning, der giver den perfekte reflektion af lyset. 

En diamants slibning bliver graderet som: Fremragende, meget god, god, fair og dårlig. Jeg vil anbefale sten, der har en meget god eller fremragende gradering af slibningen. 

Her ses nogle eksempler på det vi kalder ”fancy cut” der er ALLE andre slibninger end den runde brilliant 

Asscher slibet. En firkantet diamant, der svare til en smaragdslibning, den er dog mere firkantet end rektangulær formet. Ligesom smaragslibningen har den afskårne hjørner. Asscher er en super flot form, hvis man har en meget klar diamant, da de fleste inklusioner kan ses

Smaragd slibning. Klassisk og elegant

Hjerte form. Super romantisk form, her skal du se efter om proportionerne er lige, og om du kan lide hjerteformen, nogle hjerter er er slebet meget høje eller buttede

Marquise/navette slibning. Ligesom smaragdslibningen er marquisen en traditionel form. Fantastisk flot form, der er meget populær i antikke smykker

Oval. Meget populær til tre stens ringe med to matchende sten på siden. De ovale diamanter bliver mere og mere populære.

Dråbeformet. Jeg elsker dråbeformede diamanter, de bruges mest i vedhæng, men er også super flotte i ringe. Hvis en dråbeformet diamant er velslebet, så reflekterer den lyset på en fantastisk flot måde.

Prinsesse slibning. En firkantet diamant, der reflekterer lyset næsten som den runde brillant. 

Brilliant slibning. Den runde brillant er langt den mest populære. Med sine 57 facetter er brillianter slebet på den absolut optimale måde, og de skinner og reflektere lyset helt fantastisk.