Eller skal du måske heller vente lidt? Hvad sker der egentligt med diamant priserne når hele verdenen lukker ned?
Da den første lockdown ramte os i marts 2020, var jeg og andre diamanthandlere helt sikre på, at markedet ville blive oversvømmet med billige diamanter fra diamanthandlere der hurtigt ville slippe af med deres lager, og som havde brug for en hurtig handel for at holde deres virksomheder åbne.
Jeg fik mange henvendelser fra kunder, der bad mig om at finde det perfekte par diamanter til øreringe, til en forhåbentlig meget lav pris, eller en stor dropshape, en smuk emerald cut eller…. de ville have noget, de altid havde drømt om, nu, nu, nu, da det så ud som om priserne ville falde massivt.
Det skete bare ikke.
Hvad der skete var, at det blev om muligt endnu vanskeligere at finde den perfekte diamant, da mange diamantminer og cutting facilities blev lukket, så det perfekte par diamanter til øreringe var næsten umuligt at finde til rimelige priser. Masser af diamantkontorer i forskellige dele af verden lukkede. Så hvad der faktisk skete, var at diamantpriserne steg med 5-6-7 procent på de bedst sælgende størrelser og kvaliteter. Hvilket er f.eks. 1 carat i farven F/G og clarity VVS.
Og det er stadig mere eller mindre det samme, og dog…
For på den anden side får jeg nu tilbudt diamanter til ganske nedsatte priser. Det er for det meste fancy udskårne diamanter og for det meste fra indiske forhandlere, der er blevet hårdt ramt af den generelle nedlukning. De tilbyder mig smukke dropshapes, enorme ovaler, fantastiske cushioncuts, og store brilliant cut diamanter
Til investeringsformål er disse diamanter perfekte, det er virkelig det, vi leder efter, god kvalitet, fremragende slibninger og lave priser. Jeg har selv forelsket mig i en perfekt brillantsleben diamant på 4,58 karat, som jeg vil lægge i mit pengeskab, eller nok nærmere få sat i en smuk ring (jeg ved nemlig lige præcis hvilken fatning jeg drømmer om)
Så der er stadig perfekte diamanter til perfekte priser, jeg skal bare lede lidt længere og bruge alle mine kontakter, så med lidt tålmodighed kan vi stadig finde dig den perfekte sten.
Diamanthandlere fra hele verden kontakter mig flere gange om dagen med smukke diamanter til meget gode priser, så hvis du har ledt efter en fantastisk stor diamant.
Så er det nu.