Det spørgsmål jeg får oftest er “hvad koster en diamant på en carat”?
Og det burde jeg, der ved næsten alt om diamanter, jo kunne svare på.
Jeg burde kunne ryste priserne ud af ærmet. Og det kan jeg også, det er bare lidt mere kompliceret end som så.
For det er nemlig et nemt spørgsmål, der er svært at besvare, da det hele afhænger af diamantens kvalitet.
1 carat er 0,2 gram, og vil i en excellent brilliant slibning være 6.5 mm i diameter.
Den ser sådan ud på en hånd.
Og så tilbage til prisen.
Diamanters kvalitet vurderes jo ud fra de 4 C’er
- Colour / Farve
- Cut / Slibning
- Clarity / klarhed
- Carat
(hvis du ønsker en lille opdatering på 4C’erne, så besøg min webside på:
https://bylamm.com/diamonds-and-diamond-grading)
Alle de 4 C’er påvirker prisen på en diamant. Bedre kvalitet = højere priser, lavere kvalitet = lavere priser.
Så lad os gøre det simpelt, og blive enige om, at vi har en diamant på 1 carat i en god slibning
Så har vi kun COLOUR/Farve og CLARITY/Klarhed som variable.
Og prisen bliver så således:
Alle priser er i Danske kroner ex moms og ændrer sig konstant afhængig af udbud og efterspørgsel, men det vil give dig et godt billede af prisforskellene på en diamant på en carat i forskellige kvaliteter.
Så hvilken kvalitet vil jeg købe?
Jeg vil ALTID råde kunder til at købe diamanter af i farven G eller højere, og klarhed VS. Disse er diamanter af investeringskvalitet, og der vil altid være efterspørgsel på dem, så de er nemme at sælge hvis det er det, man vil.
Men hvis du vil have mere flash for cash, kan du købe diamanter af farve J og klarhed SI, men sørg for at se diamanten (eller bed mig om at gøre det) for at se, hvor indeslutningerne er og især for at sikre, at de ikke er synlige.