Og er den faktisk lige så god som en naturlig diamant?
Er det virkelig sandt, at laboratoriedyrkede diamanter er bedre for miljøet? Hvad er egentlig forskellen mellem naturlige og laboratorie-dyrkede diamanter, hvis nogen? Og kan det betale sig at købe laboratoriedyrkede diamanter, hvis du ikke vil bruge for mange penge på en diamant?
Lad os dykke ned i disse spørgsmål.
For det første, er laboratoriedyrkede diamanter, diamanter?
Det hurtige og nemme svar er JA, men der er mere at sige end bare JA:
Naturlige diamanter dannes dybt under jordskorpen ved temperaturer mellem 1100-1200 C og et tryk på 50-70 Kbar over millioner af år. Det er disse forhold, der gør diamanterne så hårde og holdbare.
En laboratorie-dyrket diamant er 100% diamant. Den eneste forskel er, hvor diamanten kommer fra.
Fordi de laboratoriedyrkede diamanter er skabt i et laboratorium med meget lignende betingelser som de naturlige diamanter.
Det betyder, at de laboratorie-dyrkede diamanter har nøjagtig de samme kemiske egenskaber som de naturlige diamanter
Forskere begyndte at dyrke diamanter i et laboratorium i midten af 1950’erne, så det er ikke en ny opfindelse. I begyndelsen var diamanterne af meget dårlig kvalitet og blev kun brugt til industriel brug, og de var også for små til smykker.
De større diamanter, af bedre kvalitet, begyndte at blive produceret i midten af 1990’erne og produktionen er eksploderet i de senere år, og det er nu muligt at finde laboratoriedyrkede diamanter af enhver størrelse og farve.
Du kan som udgangspunkt bestille f.eks.lyserøde laboratoriedyrkede diamanter i en speciel farve, og det er muligt for laboratorierne at lave dem på 5-6 uger.


Hvordan dannes naturlige diamanter?
Naturlige diamanter, blev lavet naturligt for billioner af år siden, dybt inde i jorden, hvor alle kemiske-stoffer og betingelser bare var korrekte. Og de blev leveret til jordens overflade for mellem 2.5-20 millioner år siden, hvor de nu mines og udvindes.
Der er 2 typer laboratoriedyrkede diamanter HPHT og CVD
HPHT betyder High Pressure High Temperature, dyrkes under temperatur- og trykforhold, som er næsten de samme som de forhold, hvor de naturlige diamanter dannes i jorden.
Processen går ud på, at et diaman-tfrø placeres i en specielt designet presse, og derefter opvarmes kammeret til 1300-1500 C med kæmpe tryk. Det smeltede metal opløser kulstofkilden med høj renhed, og kulstof-atomerne udfældes på et lille diamantkrystall, og syntetiske diamanter begynder at vokse.
CVD – Chemical Vapour Deposition-metode involverer at bryde molekylerne af en kulstofrig gas som metan til kulstof- og brintatomer, som derefter aflejres på et diamantfrø for at producere et firkantet, tavleformet diamantkrystal
Processen går ud på, at et diamantfrø placeres i et specifikt designet diamantdyrknings- kammer, og kammeret fyldes med en kulstofholdig gas – Herefter opvarmes kammeret til omkring 900-1200 C, og en mikrobølgestråle får kulstoffet til at udfældes. ud af en plasmasky og aflejres på diamant-krystallet.
Diamanterne fjernes med få dages mellemrum for at få poleret den øverste overflade, for at fjerne ikke-diamant carbon, før de sættes tilbage, for at vokse mere. Hvert parti diamanter kan kræve flere stop/start-cyklusser, og hele vækstprocessen kan tage op til 3-4 uger.
Hvad er miljøpåvirkningen
Mange mennesker har den idé, at laboratoriedyrkede diamanter er så meget bedre for miljøet end naturlige diamanter, men er det virkelig sandt?
Til at starte med er det rigtigt, at der bliver brugt meget mindre vand, og at CO2 er meget lavere, når man laver laboratorie-dyrkede diamanter sammenlignet med naturlige diamanter.
Men der er også en enorm indflydelse for de mennesker, der arbejder i den naturlige diamantmineindustri. I et land som Botswana lever næsten hele befolkningen fra eller af diamantminerne. Indtægterne fra diamantminerne betaler gaderne, skolen, hospitalerne og næsten alt andet, vaccinations programmer, uddannelse etc. etc.
Som det botswanske folk siger; “for hver diamant, der udvindes, får vi en ny gade”. Og jeg synes, det er et rigtig vigtigt aspekt af diskussionen om naturlige diamanter vs. laboratoriedyrkede diamanter.
Hvad er prisforskellen?
Prisen for en laboratorie-dyrket diamant er næsten ⅓ af prisen for en lignende naturlig diamant.
MEN, de laboratorie-dyrkede diamanter har absolut ingen gensalgs-værdi, og de vil blive ved med at falde i pris, fordi produktionen udvides. Og vi forventer, at priserne vil falde helt ned til 3% af priserne på naturlige diamanter. Dvs. at de nærmest bliver værdiløse.
Det betyder, at hvis du køber en laboratoriedyrket diamant for 70.000 Kr i dag, så vil den om 10 år være værdiløs, hvor en naturlig diamant i god kvalitet gerne skulle stige i pris.
Hvad er min mening?
Så hvad tænker jeg, som gemolog, der arbejder i smykkeindustrien. Ja, jeg elsker jo diamanter, som du ved, men jeg ville aldrig købe en laboratorie-dyrket diamant.
Efter min mening kan jeg lige så godt købe Zirconia eller Swarozsky, som er endnu billigere, De koster mindre, og skinner næsten som en diamant.
Men de laboratoriedyrkede diamanter bliver aldrig den ægte vare for mig.
Hvis du overvejer at købe en laboratoriedyrket diamant – få et certifikat
Hvis du overvejer at købe en laboratoriedyrket diamant, skal du være sikker på at få et certifikat. Der er masser af laboratorier som laver certifikater for laboratorie-dyrkede diamanter, de mest kendte er GIA og IGI.
Her er et eksempel på et certifikat på en laboratoriedyrket diamant. Som du kan se, er det oplyst, at diamanten er laboratoriedyrket. Og certificat nummeret er også laser ingraveret på diamanten.
Et eksempel på en IGI Lab-Grown Report

