Hvad er blood-diamonds og hvordan undgår vi dem?

blod diamant

Jeg får så mange spørgsmål om blood-diamonds, og jeg vil forsøge at besvare de fleste af dem her.

Lad mig først understrege, at ingen i diamantindustrien naturligvis ønsker at have noget med bloddiamanter at gøre, og vi gør alt for at holde bloddiamanter væk fra markedet.

Hvad er blod-diamanter eller blood-diamonds?

Blood-diamonds har finansieret brutale krige i lande som Angola, Den Centralafrikanske Republik (CAR), Den Demokratiske Republik Congo, Liberia og Sierra Leone. De har resulteret i millioner af menneskers død og fordrivelse, deraf navnet.

Hvad gør diamantindustrien for at undgå at sælge eller købe bloddiamanter?

En proces kaldet ‘Kimberly’ trådte i kraft i 2000 som et resultat af et møde i Kimberly, Sydafrika, da verdens største diamantproducenter og -købere mødtes for at diskutere de voksende bekymringer omkring salget af uslebne og slebne diamanter for at finansiere brutale civile krige, især i Angola og Sierre Leone.

Kimberly-processen blev etableret som et system af diamant-“pas” udstedt fra oprindelseslandet, som skal ledsage enhver forsendelse af uslebne diamanter rundt om i verden. Hvis et land ikke kan bevise, at dets diamanter er konfliktfrie, vil landet blive suspenderet fra den internationale diamanthandel.

Som følge heraf handles kun 5 % af verdens diamanter ulovligt nu, sammenlignet med 25% i 2003. Men det er stadig for mange, og vi skal gøre det bedre.

Skal vi bare stoppe med at købe naturlige diamanter og købe laboratoriedyrkede diamanter i stedet?

Bestemt nej, da der er millioner af mennesker, der lever af de diamanter, de kan finde. I nogle afrikanske lande er det den eneste måde, folk kan leve af, og hvis vi holder op med at købe diamanter, stopper vi med at finansiere deres levebrød.

Et meget godt eksempel på dette er, at regeringen i Botswana ejer 50% af alle diamantminer sammen med mineselskaberne, og de sikrer, at mindst 50% af overskuddet fra diamanterne gives tilbage til Botswanas befolkning for at bygge huse, hospitaler, gader, og som man siger i Botswana, for hver diamant fundet får vi et bedre liv.

Men vi kan gøre mere.

Vi kan stille spørgsmål; og sørge for, at diamanterne er udvundet etisk.

Vi vil gerne vide om miljøpåvirkningen og arbejdspraksis, og vigtigst af alt vil vi gerne vide, at samfundene har nydt godt af de diamanter der udvindes.

Det, vi skal gøre, er at træffe det rigtige valg og kun købe diamanter fra velrenommerede virksomheder, med høj etik, hvilket er præcis, hvad jeg stræber efter at gøre. Jeg køber de diamanter, jeg sætter i mine smykker, hos større virksomheder, som selv ejer miner og slibefaciliteter, og derfor ved præcis, hvor diamanterne kommer fra.

Jeg ville aldrig købe en diamant fra en forhandler med et par mærkelige diamanter, til en meget lav pris, for der er altid noget der er for godt til at være sandt.

Læs også

Produkter fra shoppen

Investering i diamanter

Diamant priser stiger altid, i de sidste 10-15 år har der været en voksende interesse i farvede diamanter, der har fået priserne på pink og især blå diamanter til at stige op til 400%.

Ligesom også hvide diamanter i god kvalitet er steget betydeligt.

Læs mere om Investering i diamanter

Diamanthandler

Jeg elsker ideen om skræddersyede smykker, da jeg på den måde kan hjælpe dig med at lave præcis det smykke, du ønsker. Hele processen med at tilpasse og fremstille dit smykke, starter med at du og jeg taler om, hvad du gerne vil have. Når vi er blevet enige om designet, laver jeg et 3D-print af smykkerne, som du kan prøve.

Læs mere om Diamanthandel