Diamanthandlerens egne yndlings smykker

Jeg har arbejdet som diamanthandler i 15 år, og har naturligvis købt en masse smykker som jeg elsker. Her får du en rundtur i mit personlige smykkeskrin.

Min skønne ring med gule diamanter som jeg har fået af min kæreste. Vi købte diamanten sammen i Antwerpen for 3 år siden, hvor vi besøgte nogle diamanthandlere der viste os deres flotteste gule diamanter. Jeg fik ringen sat med 2 halv-måne formede diamanter på siden, og sat i en enkel hvisguld ring.

Jeg elsker diamanten, der er slebet helt specielt, fordi det ser ud somom der er hjerter gemt nede i diamanten. Og så elsker jeg hele historien, at Peter og jeg tog til Antwerpen sammen for at finde den perfekte diamant.

Mit tennisarmbånd, som jeg fik i gave da jeg blev 40 år, det er efterhånden mange år siden, men jeg elsker at det er fra min fødselsdag, og at fatningen er lidt specielt. Jeg har overvejet at få sat nogle marquise formede diamanter på låsen, for at “update” armbåndet lidt, og nu når jeg sidder og tænker over det, så tror jeg da egentligt at jeg vil gøre det med det samme.

Mine diamantøreringe, som jeg ALTID går med. Jeg føler mig helt nøgen uden dem. De er på hver 2.2 carat og koster jo en formue. Men de er “vokset” en del gange, når jeg har haft råd til at opgradere dem.

De startede med at være 0,5 carat hver, da jeg var 18 år og købte mine første diamantøreringe, og sidenhen blev de 1 carat, 1.5 og nu 2.2 Jeg syntes at jeg har fundet den perfekte størrelse, hvis de bliver større så begynder de at hænge, og sidder ikke pænt på øret.

Eternity ring med ovale diamanter, er den sidste opgradering af mine alliance ringe. Jeg lavede en ring med ovale diamanter til en kunde for en del år siden, hun bruger samme størrelse som mig, og jeg kunne næsten ikke få mig selv til at give hende ringen. Så jeg fik lavet en ny til mig.

Det er utroligt svært at finde diamanter i præcis samme størrelse og form, så jeg måtte vente 6 måneder, mens vi fik fløjet diamanter ind fra Hong Kong, Indien og USA for at have størst muligt udbud. Jeg valgte diamanter sammen med en af mine foretrukne diamanthandlere, der også fik sat diamanterne for mig. Og jeg elsker den ring.

Min ring med en old cut diamant på 3.4 carat, er helt klart også en af mine absolut yndlingsringe. Old cut diamanter er utroligt svære at få fat på i en god farve og klarhed, og jeg har ledt igennem mange diamanter og diamanthandlere før jeg fandt denne her.

Diamanten er supersmuk, har en fantastisk klarhed og er slebet for 80-100 år siden, så den har virkeligt den smukke dybde som old cut diamanter gerne skal have. Og så har jeg fået den sat i en fantastisk setting, med masser af diamanter, så den virkeligt ser ud af noget.

Jeg har tænkt på at få den sat om et par gange, men jeg har ikke gjort det endnu, da jeg virkeligt elsker denne ring. Fordi diamanten er så gammel, har jeg haft den med hos et “medie” jeg går hos nogle gange, og hun fortalte mig, at den er fyldt med gode energier og historier, hvilket jeg også syntes at jeg kan mærke når jeg går med den smukke ring.

Læs også

Produkter fra shoppen

Investering i diamanter

Diamant priser stiger altid, i de sidste 10-15 år har der været en voksende interesse i farvede diamanter, der har fået priserne på pink og især blå diamanter til at stige op til 400%.

Ligesom også hvide diamanter i god kvalitet er steget betydeligt.

Læs mere om Investering i diamanter

Diamanthandler

Jeg elsker ideen om skræddersyede smykker, da jeg på den måde kan hjælpe dig med at lave præcis det smykke, du ønsker. Hele processen med at tilpasse og fremstille dit smykke, starter med at du og jeg taler om, hvad du gerne vil have. Når vi er blevet enige om designet, laver jeg et 3D-print af smykkerne, som du kan prøve.

Læs mere om Diamanthandel