Alt du skal vide om rubiner

Vores rejse med ædelstene fortsætter endnu en gang, og denne gang fokuserer vi på den røde rubin – ædelstenen med farven af ​​dueblod.

Rubiner blev fundet, i det måske ældste mineområde på jorden, i ‘the valley of Snakes’, som jeg var så heldig at besøge for næsten 3 år siden. Det er 6 timers kørsel nord for Mandalay, Myanmar, og det er en tur, du bestemt ikke vil gøre hver dag, da den har mere end 600 hårnålesving, på en super lille vej. ‘Slangernes Dal’ er omkring 15 km bred og 30 km lang og omfatter byen Mogok. Jeg blev i 4 dage og besøgte minerne og ædelstens-markederne, og oplevelsen var intet mindre end fantastisk. Jeg vil komme nærmere ind på denne rejse i et senere nyhedsbrev, da vi i dag fokuserer på emnet rubiner.

Historien bag.

Her kommer en først lidt historie. Området i Myanmar har været kontrolleret af Shan-staterne i hundreder af år, men i 1886 annekterede briterne Shan-staterne, og i 1888 blev minerettighederne udlejet til et britisk selskab, Burma Ruby Mines Ltd. De arbejdede i minerne uden at nogen penge, indtil de gik konkurs i 1922. Efter Anden Verdenskrig blev Shan-staterne en del af Burma og navngivet den Burmesiske føderation. I 1962 tog general Ne Win magten ved et militærkup, flyttede den burmesiske hær ind i Shan-staterne og forbød uafhængig minedrift. Derfra begyndte en 30-årig periode med isolation, som først endte i 1990 med en delvis økonomisk reform, som i sidste ende tillod genåbningen af ​​minedrift i Mogok-området.

Burmesiske rubiner – Thailandske rubiner

Men hvad gør Burmesiske (Myanmar) rubiner så fantastiske og så anderledes end alle andre rubiner? Mens alle ting som klarhed og snit er ens, er de Burmesiske rubiner langt bedre end de thailandske rubiner af én grund, indholdet af jern. Mange rubiner stammer fra Thailand, men distriktet, hvor de udvindes, er meget jernrigt, og under rubinens dannelse for mere end 150 millioner år siden blev spor af jern en del af ædelstenens kemiske sammensætning. Jern giver den thailandske rubin en karakteristisk brunlig farve, og det ødelægger også rubinkrystallens naturlige ultraviolente fluorescens (UV). I sidste ende betyder det, at den thailandske rubin er brunlig i farven og knap nok fluorescerende under UV-lys.

I modsætning hertil er den rene hvide marmor i rubinminedistrikterne i Burma (Myanmar), jernfattige. Forholdene i Burma er ideelle til dannelsen af ​​rubinkrystaller (aluminiumoxid med spormængder af krom), som giver stenene en usædvanlig levende rød farve. Som et resultat fluorescerer disse krystaller kraftigt under UV-lys.

Flouresence

Som du måske husker, kan vi normalt ikke lide fluorescens i diamanter, da det kan få diamanter til at se mælkehvide ud. Men for rubiner er fluorescens et must. Fluorescens er teknisk usynlig for det blotte øje, men den giver rubinerne et skær af at de lyser indefra.  Rubiner fra Burma og områder tæt på vil ofte fluorescere let i synligt lys. Fraværet af jern, sammen med fluorescensen, giver Burma-rubinen en ‘superladet’ mætning, hvilket er det, vi leder efter i en rubin. Det skal lyse indefra.

Rubiner kommer også fra mange andre steder, der kommer, som allerede nævnt, masser og masser af rubiner fra Thailand, men også Pakistan, Afghanistan, Vietnam, Mozambique og Madagaskar.

Hvad leder vi egentlig efter, når vi leder efter den perfekte rubin?

Farve

Vi leder efter farven på “dueblod” (pigeon blood). Dueblod er et af de udtryk, der er blevet kastet rundt i årevis, men sjældent defineret. Farven er ren rød, uden spor af nogen anden, især blå, en sekundær nuance.

Du finder for det meste rubiner som er rosa-røde, som typisk er thailandske rubiner. Hvis de bliver mere lyserøde end røde, skal de hedde lyserøde safirer. Men hvor ender pink og hvor begynder rød? Det kan man kun se, når man sammenligner en sten med en anden. Et godt råd er derfor som altid at sammenligne, sammenligne, sammenligne.

Pas på.

En sjov kendsgerning er, at når rubinerne præsenteres i pakker af det traditionelle safran-gule papir eller, som i Mogok, på polerede kobberplader, vil de fortælle dig, at det er fordi safran betragtes som hellig af buddhister og har den rigtige farve til at vise ‘kongen af ​​ædelstene’. Dette er til dels rigtigt; Buddhistiske munkeklæder er faktisk gule, men den virkelige årsag er, at gul komplimenter blå og komplimentære farver ophæver hinanden.

Gul vil maskere en blålig farve, så rubinen ser ud til at være ren rød.

Klarhed

Eye-clean rubiner er ekstraordinært sjældne, og sten, som er fejlfri, bliver solgt til super høje priser. I nogle tilfælde kan små koncentrationer af knækkede halmlignende indeslutninger, selv når de er synlige, være fordelagtige, da de vil virke til at bryde og sprede lyset i hele rubinen, hvilket reducerer vinduerne (områderne uden farve). Det, du skal kigge efter, er, hvor forstyrrende eller distraherende indeslutningerne er, og hvor meget de forringer stenens skønhed. Hvis du har en rubin i ren rød, så er nogle få indeslutninger acceptable, isæri større rubiner.

Behandlinger.

Varmebehandling af ædelsten har været kendt i sikkert tusinde år, måske endda længere. I begyndelsen af 1970 blev præcisions-teknologi tilgængelig, som gjorde det muligt at opvarme ædelsten til præcise temperaturer i nøje kontrollerede miljøer, og siden da er det blevet gjort overalt.

Mere end 95% af rubinerne på markedet er varme-behandlede, inklusive dem fra Mogok.

Som følge heraf skal du have et certifikat på, at stenen er ubehandlet, hvis sælger fortæller dig, at den er det. Naturlige ubehandlede rubiner vil blive solgt for mange gange prisen af behandlede rubiner.