Den første forlovelsesring blev givet i 1477 til Maria af Bourgogne fra Maximillian af Østrig.
Indtil 1477 var bryllupstraditionen at man gav en metalring som symbol på den officielle vielse, men ideen om en forlovelsesring, et løfte om forlovelse og endda en diamant var noget helt nyt. Og meget romantisk. Det var dog først i 1947, at “normale” mennesker begyndte at fri med en forlovelsesring. Og den tradition blev faktisk startet af et slogan lavet af en kvinde.
Sloganet “A diamond is forever” fra De Beers blev lavet af en kvinde ansat i et Philadelphia-baseret reklamebureau, Frances Gerety, en kvinde, der arbejder i en “mandeverden”.
De Beers var hendes hovedkonto – et af de “kvindeprodukter”, hun var blevet hyret til at skrive for.
Og en aften i 1947 var hun på vej i seng, da hun pludselig huskede, at hun havde glemt at lave en signaturlinje til sin seneste kampagne. Hun skrev noget på et stykke papir og gik i seng. Den følgende morgen præsenterede hun det for et bestyrelseslokale fyldt med mænd. I starten kunne mændene ikke lide det. Men hendes slogan “A Diamond is Forever” ville forvandle både diamant- og reklamebranchen for altid.
I 1999 blev “A Diamond is Forever” udnævnt til “Århundredes slogan” af Advertising Age.
Verden tog sloganet til deres hjerte, og siden da har det været skik, at en mand frier med en diamantring efter eget valg.
Retningslinjerne for, hvor dyr ringen skal være, er forskellige fra land til land.
Det der svarer til en “to-måneders løn” er normalt i USA, hvorimod mænd i Storbritannien slipper med kun en måned. Japans forventning er sat til den højeste, på tre måneder. I Danmark har vi ikke sådanne forventninger, men en mænd bruger i gennemsnit ca 30.000 DKK på en forlovelses ring.